Et samarbejde bygget på gensidig forståelse

For Amero handler rengøring ikke kun om et rent kontor – men om et samarbejde, der fungerer i hverdagen. Da virksomheden flyttede i nye lokaler, var målet klart: De ønskede en partner, der forstod deres behov og kunne løfte kvaliteten.

“Jeg oplevede fra starten, at der var en god forståelse for vores behov – og en rigtig fin pingpong. Det handlede ikke bare om, at The Cleaning Company skulle levere rengøring, men om hvordan vi sammen kunne spille hinanden gode,” fortæller Mette Kjær Knudsen, Head of Finance and Administration hos Amero.

Hos Amero er rengøringspersonalet en naturlig del af huset – og det har været vigtigt for Mette, at samarbejdet bygger på respekt og trivsel for begge parter:

“Jeg går meget op i, at det også skal være sjovt for rengøringspersonalet at komme her. Det mærker man tydeligt – de er selvstændige og engagerede i deres arbejde.”

Mette værdsætter i høj grad, at det er de samme mennesker, der kommer hver gang.

“Det gør en stor forskel, at vi møder de samme ansigter. Vi ved, hvem der bevæger sig rundt i huset – og det giver både tryghed og en følelse af ansvar. De er en del af holdet.”

Tillid, fleksibilitet og fælles ansvar

I en travl hverdag sætter Mette især pris på The Cleaning Companys fleksibilitet og evne til at finde løsninger, når behovene ændrer sig.

“Jeg oplever, at vi bliver taget alvorligt, når vi rækker ud. Der bliver lyttet – og så bliver der handlet. Samtidig spiller de også tilbage, og det sætter jeg stor pris på. Det viser, at samarbejdet er ligeværdigt.”

Samarbejdet bygger på tillid og respekt i begge retninger – og hos Amero omtales rengøringspersonalet derfor ikke blot som “rengøringsfolk”.

“Jeg kalder dem rengøringskollegaer. Det er et ord, der passer godt, for de er en del af huset. Når de melder ind om noget, de ikke har nået, eller fortæller, at de har prioriteret anderledes, så sætter jeg pris på det. Det viser ansvarlighed – og så kan vi justere vores del.”

For Mette er det netop den gensidighed, der gør samarbejdet med The Cleaning Company noget særligt:

“Hos jer er det et samarbejde, hvor begge parter gør noget for, at det lykkes. Det er ikke bare ‘vi betaler, og I leverer’. Der er en oprigtig interesse i, hvordan vi sammen kan skabe det bedste resultat – og det gør hele forskellen.”

Adresse:

The Cleaning Company ApS
Ny Banegårdsgade 48
8000 Aarhus C

Cvr: 34075549